News

Hvorfor gaber man?

af Morten Krogsgaard i Sep 22, 2022

Hvorfor gaber man?

Hvorfor gaber man? 

Kort sagt så gaber man for at køle hjernen ned. Efter en lang dag bliver vores krop udmattet – og det gælder ikke mindst vores kære hjerne. Det, der sker, er, at hjernens temperatur begynder at stige, og det sender en reaktion ned til vores kæber, som begynder at gabe for at få mere ilt til hjernen.

 

Betyder det så, at vi gaber mere, når vi befinder os i et varmt klima? 

Ja, det gør det faktisk. Forskning har vist os, at man gaber mere om sommeren sammenlignet med vinteren. Når temperaturen stiger udenfor, vil din krop også blive mere varm – og det gælder også din hjerne. Derfor gaber vi faktisk mere om sommeren på trods af, at de fleste af os nok føler os mere trætte om vinteren.

 

Hvorfor gaber man under træning? 

At gabe er stadig den dag i dag et interessant emne at forske i. Der bliver jævnligt foretaget undersøgelser, hvor man har forsøgt sig med at studere den mystiske ansigtsbevægelse i adskillige aspekter. 

Der er f.eks. mange, som oplever, at man begynder at gabe, når man motionerer. Man skulle ellers synes, at man er frisk og kvik, når man er ude på en rask løbetur eller træner nede i fitnesscenteret. Så det kan da ikke være fordi, at man er træt? 

Det er der heller ikke meget forskning, der tyder på, hvorfor forskningen igen henviser til argumentet om nedkøling. Når du træner, er din krop på overarbejde. Det betyder, at din krop opvarmes – også din hjerne. Derfor gaber vi under løbeturen eller øvelserne for at nedkøle hjernen. 

 

Hvorfor gaber man, når andre gaber? 

Nu til noget helt andet. Endnu et af livets store mysterier. Hvorfor gaber man, når andre gaber? Det er garanteret noget, du har bemærket før, og når det går op for én, at man lige har gabt synkront med en ven eller veninde, så bliver man lige forundret hver gang. Det er ikke for sjovt, at man siger, at det smitter.

Grunden til at vi gaber, når andre gaber, er forskere ikke helt enige i. Nogle mener, at det har været en vigtig kognitiv egenskab for vores art, da vi var mindre udviklede. Det var en måde at udvise empati og fællesskab på. På samme måde, som man siger at smil og surhed smitter, så smitter gab altså også. 

I dag forbinder vi gab med en reaktion, kroppen har, når den er træt. Men der er ingen der ved – hvis man altså tager udgangspunkt i tesen om, at vi gaber for at vise empati og fællesskab – om man altid har forbundet gab med træthed. Det kan sagtens være, at vi har brugt gab som en slags gestus eller erkendtlighed, før vores sprog og forståelse var udviklet nok til at kommunikere med hinanden.  

 

Vidste du, at gab kan smitte på tværs af arter?

Og det bringer os nemlig videre til næste mysterie. For nu skal du nemlig være med til et forsøg (og jeg kan i øvrigt berette om, at jeg har gabt mere end det sædvanlige, imens det her blogopslag er blevet skrevet). Men er du så heldig at have et kæledyr ved din side, så kan du prøve at gabe til den. 

Gab smitter nemlig også på tværs af arter. En hund vil nemlig også begynde at gabe de fleste gange, hvis den ser et menneske gabe. Dette understøtter pointen om, at gab er kognitiv underliggende hos de fleste pattedyr.

Man ser det også hos dyr, der lever tæt sammen. Tigre, løver, chimpanser, gorillaer, ulve mv. Her smittes gaben også, og igen understøtter det teorien om, at vi bruger vores gab til at kommunikere, bekræfte og vise erkendtlighed overfor hinanden.

 

Hvad betyder det, hvis man gaber, og den anden ikke gør?

Du har sikkert hørt, at det er unormalt, at man ikke gaber, hvis man ser en anden person gøre det. Det er ikke helt sandt, for det er naturligvis ikke givet, at man begynder at gabe, bare fordi en anden person gør det. Det er en naturlig reaktion at gabe, og det kan ikke fremprovokeres på kommando – din kæbemuskel har ligesom sit eget liv. 

Herudover vil det jo også mildest talt være uhensigtsmæssigt, hvis vi altid gabte, hvis andre gjorde det/eller fakede det. Forestil dig lige vores statsminister, chef, klasselærer mv. tale foran en forsamling – det kunne man godt få noget sjovt ud af at spolere.

Men det er faktisk korrekt nok, at nogle personer ikke gaber naturligt, når de ser andre gabe. Psykopater er f.eks. dårlige til at blive smittet af gaben. De besidder kognitiv empati og ikke følelsesmæssig empati. Det vil sige, at de kan forestille sig, hvordan det er at skulle gabe, men det trigger ikke dem selv i at gabe. Den følelsesmæssige empati er derfor den vi bruger, når vi underbevidst bliver smittet af gab.

 

Hvorfor gaber jeg så meget? 

Så hvorfor gaber du så meget? Det behøver altså ikke nødvendigvis at være fordi, du føler dig træt, men det kan være fordi, at din krop fysisk er træt og dermed stiger i temperatur. Det kan også afhænge af, hvilket tidspunkt på året vi er i. Du ved nemlig nu, at man gaber mere, når du befinder dig i et varmt klima. 

Du ved også, at forskning viser os, at gab er helt normalt, når man er fysisk aktiv, og at gab smitter blandt mennesker, men også på tværs af arter. Det er en af menneskets helt store mysterier, men én ting er sikkert: Det er helt normalt og naturligt. 

Jeg håber, du er blevet klogere. Jeg ved i hvert fald, at min kæbe skal have et mindre hvil nu.

 

Instagram